Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

Bad Company (1999)
Frankrig
Spilletid: 93 min

Instruktør: Jean-Pierre Améris
Skuespillere: Maud Forget, Lou Doillon, Robinson Stévenin, François Berléand, Ariane Ascaride

Selskab: Wellspring
Region: All (NTSC)
Billedformat: 1.85:1 (16:9)
Lyd: DD 2.0 : Fransk
Undertekster: Engelsk


Kan købes hos:

> Laserdisken

Bad Company

9/10

Bad Company

Genre: Drama

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Ung kærlighed

"Jeg vil gøre alt for dig," siger Delphine til sin kæreste, da det for alvor begynder at gå skævt for ham. Hun er tydeligvis ikke klar over konsekvenserne af denne tilkendegivelse, men det er man vel næppe i en alder af blot 14 år, og slet ikke når man er så hovedkulds forelsket som hun er. Det er selve kernen i Jean-Pierre Améris' rystende og medrivende film om den første store kærlighed og om hvor langt man er villig til at gå for den man elsker. For Delphine kommer virkelig ud på et overdrev, som ingen forældre til en teenagepige på nogen som helst måde ville kunne forberede sig på at blive bekendtgjort med.

Og man ville heller ikke kunne forestille sig noget yderligtgående eller rebelsk ved blot at kigge på hende. Hun er et kønt, lille og spinkelt væsen med store, mørke øjne og ligner uskylden selv, og hun kommer tillige med fra en god middelklassefamilie, hvor faren er læge og moren er antikvitetshandler. Delphine er hvad man generelt ville opfatte som "en pæn pige". Men under overfladen er der en ulmende vulkan, hun længes efter drama og har en trang til at prøve grænser af, hvilket muligvis kan tilskrives de (over)beskyttende forhold hun lever under. Så da første skoledag efter sommerferien oprinder, kommer der en ny pige i klassen, Olivia. Hun fanger umiddelbart Delphine's interesse, da hun med sine dreadlocks og outrerede påklædning repræsenterer noget farligt og anderledes. Og hendes baggrund er noget mere broget og uhomogen, idet hendes forældre gled fra hinanden efter søsterens selvmord, faren forlod familien til fordel for en yngre og hjemme sørger moren for, at der hersker evig begravelsesstemning. Modsætninger mødes, og inden for ganske kort tid bliver de to piger hjerteveninder, og Delphine bliver således introduceret til en noget mere kulørt tilværelse med lidt smårapserier og ture i byen med hvad der dertil hører af smart tøj, vildt hår og glimmer på kinderne. Tingene bliver dog noget mere alvorlige efter hun møder Laurent, en lidt slikket, men smart fyr og en rigtig ladies man, som efterhånden viser sig at være lidt ufin i kanterne. Han er ikke specielt skolemindet og har en tendens til at rode sig ind i problemer og diverse slagsmål, men lige meget gør det, Delphine er faldet for ham, fuldstændigt betingelsesløst. Men da Laurent efter et voldsomt opgør i skolegården får sat kniven for struben, bliver hendes kærlighed sat på prøve. Han skal meget mod sin vilje efter 2 måneder flytte hjem til sin fraværende far til en ordentlig afretning, så han sætter sig for at flygte til Jamaica med sin kammerat Allain, der danner par med Olivia. Dertil skal der dog bruges en sum penge, men hvordan tjener man 20.000 francs på 8 uger? De to drenge forestiller så et moralsk anfægteligt forslag for Delphine og Olivia, som, hvis de går med på ideen, for alvor vil kunne skade deres omdømme og ikke mindst give dem bestandige ar på sjælen. Grimt bliver det i hvert fald. Og så finder det sted på et offentligt toilet.

Denne afdeling af filmen afvikles uden den sensationstrang som man kunne frygte, og Ameris er klog nok til ikke at løfte nogle pegefingre. For selv om det nok kan diskuteres om Delphine's beslutning er rigtig eller forkert, så er det vigtigt at bide mærke i, at det trods alt er hendes egen, og at hun gør det af et rent hjerte. Beslutsomheden stråler ud af hendes øjne, og det er i denne fase af filmen, at hun for alvor træder i karakter, og på trods af at verden styrter i grus omkring hende, bevarer hun sin stolthed. Derfor er "Bad Company" mest af alt et portræt af en sand heltinde, som selv i den værste modgang går ud med integriteten intakt. Det river og det kradser, det er ofte grumt at se på, men det er hele tiden bevægende, og det er takket være en sikker instruktør, som har et godt tag i de unge, men meget overbevisende skuespillere. Lou Doillon har som Olivia den rigtige udstråling af vemod og skrøbelighed bag den rå facade, og selv om Robinson Stévenin's Laurent ikke levner meget rum for sympati, er det alligevel svært ikke at sidde tilbage med medfølelse for en knægt, som ikke har fået tildelt de bedste kort i denne tilværelse. Og så har kameraet forelsket sig i den klejne Maud Forget, og det er til at forstå. Hun er en åbenbaring som Delphine, og spiller med en følsomhed, nerve og intensitet, som går lige i blodet og hen hvor det gør ondt. Det skal så i øvrigt nævnes, at dette bare er hendes første forsøg ud i skuespillerfaget, og det er alt andet lige en mere end prisværdig start. Flere film med hende ønskes der herfra.

Ungdomsfilm udført med så megen autencitet og nuancering som det er tilfældet her er man langt fra forvænt med, så der er al mulig grund til at et voksent publikum såvel som et ungt fra 12-13-år bør stifte bekendtskab med dette uforlignlige drama, der er fortalt med lige så stor respekt for sine personer som for sit publikum. "Bad Company" er en stærk og vital vinder.


Billede: 7/10

Wellspring byder os på en dejligt ren kopi i anamorfisk 1.85:1 uden snavs og ridser og med flotte farver og et tilfredsstillende kontrastforhold. Det forekommer dog, at billedet "slæber" en anelse i scener med hurtige bevægelser, og så kunne skarpheden godt have været lidt bedre. Men dette er petitesser som man ville være et skarn at hidse sig op over. Så det gør vi ikke.


Lyd: 7/10

Da dette er en relativt ny film, kommer det som lidt af en skuffelse, at vi her må nøjes med et 2.0 stereolydspor. Det kan dog retfærdiggøres med, at dette trods alt er en dialogdreven film og at der derfor ikke er brug for meget mere. Og den lyd der er er faktisk slet ikke ringe. Der er godt med punch i musikken når der er brug for det, eksempelvis i diskoteksscenerne og Lene Marlin's titelmelodi, og seperationen mellem kanalerne er for det meste klart defineret, men af og til forekommer lyden en anelse mørk. Alt i alt ret tilfredsstillende.


Ekstra: 2/10

Meget spinkelt. En ekstremt sparsom filmografi over instruktøren og de tre hovedrolleindehavere, samt filmens trailer og syv previews på andre Wellspring-titler. Den franske DVD havde bl.a. en musikvideo med Lene Marlin og et interview med Jean-Pierre Ameris og Maud Forget. Det havde man gerne set her, men desværre.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse