Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

El Bola (2000)
Spanien
Spilletid: 84 min

Instruktør: Achero Mañas
Skuespillere: Juan José Ballesta, Pablo Galán, Alberto Jiménez, Manuel Morón, Gloria Muñoz

Selskab: The Walt Disney Company Iberia
Region: 2 (PAL)
Billedformat: 2.32:1 (16:9)
Lyd:
MPEG 2.0 Surr: Spansk

Undertekster:
Engelsk
Højspansk


Kan købes hos:

> DVDGO

El Bola

9/10

El Bola

Genre: Drama

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Et barn i nød

12-årige Pablo går rundt med en frygtelig hemmelighed - han bliver slået af sin far, men tør ikke sige det til nogen. Børnemishandling er desværre hverdag for mange børn, en realitet som sandsynligvis endnu flere vælger at lukke øjnene for, fordi de ofte grufulde omstændigheder er for svære at acceptere. Det er et følsomt og tabubelagt emne, hvilket måske til en vis udstrækning forklarer hvorfor der ikke findes mange film, der tør tage livtag med sådanne historier. Og det er meget ærgerligt. Men denne berøringsangst har heldigvis ikke afskrækket den unge spanske instruktør Achero Mañas, der har formået at lave en saglig og seriøs film, fortalt med nerve og nærvær og helt på de større børns præmisser, men med en lige så klar appeal til et voksent publikum. Film om børn er ikke nødvendigvis kun for børn.

Allerede fra de første billeder er vi suget ind i historien. Et tog starter langsomt op, og ude i det fjerne ligger en flok unge knægte på hver sin side af banelegemet og venter på at toget skal komme kørende. Mellem skinnerne står så en flaske placeret, og spillet går så ud på at løbe tværs hen over sporet og fange flasken før modstanderen, umiddelbart inden toget tordner forbi. En af drengene er Pablo, og de andre nogle af hans skolekammerater, som han egentlig ikke er specielt gode venner med. Men deres selskab samt den nervepirrende leg med døden er tilsyneladende mere tillokkende end at gå til hånde i farens isenkræmmerbutik eller noget quality time hjemme hos familien, hvor den senile bedstemor med jævne mellemrum tisser i bukserne ved spisebordet og Pablo er nødt til at hjælpe til, når hun skal vaskes. Og så har der været en trykket stemning og øretæver i luften lige siden Pablo's bror døde for mange år tilbage. Det har lykkeamuletten, kuglen (el bola), som Pablo uafladeligt og nervøst knuger om, ikke kunnet ændre på.

Så en dag kommer der en ny dreng i klassen, Alfredo, og han og Pablo danner hurtigt et meget nært venskab. Hos Alfredo's forældre møder Pablo endog en varme og et sammenhold han aldrig har oplevet før, og begynder efterhånden at tilbringe så meget tid sammen med dem, at de nærmest bliver hans nye familie. Hvilket ikke passer Pablo's far, der har så svært ved selv at vise kærlighed og kun kan udtrykke sig gennem vrede, frustration og vold, medens moren ser magtesløst til. Men en dag da de skal ud af deres våde tøj efter en regnfuld skovtur, opdager Alfredo en masse ar og blå mærker på Pablo's ryg. Rygterne siger, at han får tæsk af sin far, men ingen har set det og ingen kan bevise det, og før nogen kan gribe ind og gøre noget, er det nødvendigt at få Pablo i tale. Men han vil ikke indrømme noget - det er han alt for bange til.

Uden at gå kompromisets blodfattige vej giver El Bola et redeligt og realistisk billede på dilemmaet om hvor ens ansvar som udenforstående starter, og især slutter, i tilfælde med børnemishandling. Den gode vilje kan let komme i konflikt med en lovgivning, der burde beskytte de svageste i samfundet, men ikke altid gør det. Afviklet i et medrivende, men aldrig forhastet tempo, har Mañas godt greb om sin dystre historie og forstår at disponere over sine velgørende enkle virkemidler, eksempelvis når han skildrer modsætningsforholdet mellem de to drenges familier og de lejlighedsvise overgreb på Pablo. En enkelt tom plads i et klasseværelse taler f.eks. sit eget tydelige sprog, og kun en enkelt gang løftes sløret for uhyrlighederne, men der ønsker man sig til gengæld også et andet sted hen, medens man rystet hiver efter vejret. Det absolutte trumfkort i en i øvrigt nuanceret og velspillet film er dog Juan José Ballesta, der lægger krop og sjæl til den krævende rolle som Pablo, og giver en ufatteligt indfølt og gribende præstation, som uden overdrivelse kan kaldes for én af de bedste fra et barn nogensinde. Et forpint og sorgfuldt ansigt man ikke glemmer.


Billede: 9/10

På alle måder en solid præsentation. Der opleves intet, i hvert fald meget, meget lidt, snavs i billedet, ligesom ridser og komprimeringsfejl var svære at spotte. Farvegengivelsen er exceptionelt flot og stærk, medens hudfarverne er meget naturtro, og de flotte kontraster sikrer et godt dybdeforhold. Billedet er dog en kende mørkt her og der, men generelt går det ikke ud over detaljeringen, som gennemgående er af høj klasse. Formatet er 2.32:1 og forberedt til 16:9.


Lyd: 7/10

Det spanske MPEG 2.0 Surround-lydspor leverer en ren og støjfri gengivelse med god spredning og detaljering i frontkanalerne, hvor hovedparten af lyden udspiller sig. Surroundkanalerne, der er i mono, bidrager med rumklang og ellers er det småt med effekter derfra. Alt i alt et behageligt bekendtskab, men på trods af rimelig dynamik, er bassen en anelse savnet i udvalgte sekvenser. På ingen måde en indvending, der distraherer fra filmen.


Ekstra: -/-

Denne karakter bortfalder, da alt ekstramaterialet er på spansk og uden engelske undertekster. Hvad der forefindes er et Making Of-program (10 min.), en biograftrailer samt en liste over vundne filmpriser.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse