Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

I Am a Nymphomaniac (1970)
Frankrig
Spilletid: 91 min

Instruktør: Max Pécas
Skuespillere: Sandra Julien, Janine Reynaud, Yves Vincent, Patrick Verde, Michel Lemoine

Selskab: Eurotika
Region: All (PAL)
Billedformat: 1.59:1 (4:3)
Lyd:
DD 2.0 Mono: Engelsk
DD 2.0 Mono: Fransk

Undertekster:
Ingen


Kan købes hos:

> Sendit.com

I Am a Nymphomaniac

6/10

I Am a Nymphomaniac

Genre: Erotisk drama

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Baseret på en sand historie ...

Det kan gå så grumme galt, hvis man ikke passer på hvor man sætter sine fødder. For unge Carole bliver det skæbnesvangert at hun vender hovedet efter en fransk frikadelle, for havde hun holdt øjnene på elevatoren, var hun ikke faldet de mange meter ned i en tom elevatorskakt. For de fleste mennesker kunne dette have betydet voldsomme fysiske skader, men ikke i dette tilfælde. Den hidtil lettere frigide Carole må efter kort tid i stedet til sin store fortvivlelse konstatere, at hun nu har fået en umættelig smag for livet - undskyld, kønslivet, - ja, okay: sex! Nej, der er nu ikke noget at grine af, for ifølge instruktøren Max Pécas var han blevet inspireret til sin foruroligende fortælling I Am a Nymphomaniac af en sand begivenhed, hvor en kvinde, efter hun var kommet galt af sted i en bus, pludselig fandt ud af, at hun var blevet til en nymfoman. Uha da. En lødig historie med sådan et gevaldigt libidinøst potentiale måtte naturligt nok filmatiseres i 70'erne, hvor lysten til at smide tøjet jo var så kolossal, at selv det mest spinkle udgangspunkt kunne have sin eksistensberettigelse.

I særdeleshed når titelfiguren skulle spilles af det lille og umanerligt indbydende suttebolsje Sandra Julien, kunne det pludselig lade sig gøre at bære over med rigtigt meget - som for eksempel en reel mangel på indre spænding samt et par seriøst stereotype persontegninger. I det videre forløb fokuseres der på stakkels Carole og hendes ambivalens over for sine nye ustyrlige drifter samt de reaktioner de afstedkommer hos hendes omgivelser. Det er i korte træk den seksuelle revolution sat over for det pæne, borgerlige samfund, der med opretholdelsen af den respektable facade hæmmer de naturlige og impulsive erotiske udfoldelser. På den ene side finder Carole stor nydelse i de eskalerende, tilfældige møder i biler, tivolier samt på andre offentlige og mere lyssky steder med fremmede mænd såvel som kvinder, men hendes overvældende frimodige natur får også hendes lidt kedelige og konservative kæreste til at trække følehornene til sig og forældrene til at fryse hende ud, som var hun et smittefarligt misfoster. Denne fremmedgørelse får efterhånden Carole til at se sig selv som et syndigt og sygt individ, og dybt ulykkelig begynder hun at opsøge eksperter for hjælp, men da flere psykiaterkonsultationer ikke kaster frugtbare resultater af sig, må hun rette blikket imod kirken for åndelig vejledning i et desperat forsøg på at slippe af med sin 'lidelse'.

Der er noget endeløst fascinerende ved 70'erne, den seksuelle frigørelses ubestrideligt mest epokegørende årti. Den 'fri kærlighed'-mentalitet der blomstrede op gennem 60'erne, foldede sig her for alvor ud og det var bestemt ikke til at overse på filmproduktionerne, hvor selv kendte og respekterede skuespillere fuldstændigt uhæmmet lod kludene falde i en lind strøm og stod utilsløret frem, som Vorherre havde skabt dem. Men selv om der ikke længere var noget af menneskekroppen der var skjult, så bar en del af filmene fra denne dekade præg af en charmerende uskyldighed, en bly nyfigenhed, hvor erotikken blev udforsket i mange af dens afskygninger i et legende, uforpligtende og sværmerisk tonefald. Og dette er også tilfældet for I Am a Nymphomaniac, der med sin meget kontante og lokkende titel rigtigt nok ikke overlader forfærdeligt meget til fantasien, men som i virkeligheden ikke er nær så slem som den lyder. Det er i bund og grund en voldsomt naiv, men ret sød historie om en kvindes besværligheder med at finde en identitet i en tid med voldsomme seksuelle strømninger, idet hun trækkes i to forskellige retninger - mod sine egne impulser og omverdenens forventninger om hvordan en dydig kvinde skal være.

Men egentlig vægtig substans skal man lede længe efter, og set i lyset af handlingens lystspilkarakter må man ofte trække på smilebåndene over skuespillernes lige lovligt alvorsfulde miner, men man fornemmer, at det har været Pécas' hensigt. Han har villet fortælle en munter og pikant historie og det har han formået på hvad man fristes til at kalde ægte fransk manér - i elegante, velkomponerede softfocus-billeder, der kaster et drømmeagtigt skær over begivenhederne, lige som i de senere Emmanuelle og Histoire d'O, to af de mest markante titler inden for den franske erotikas guldalder. Den yndige Sandra Julien tilfører desuden med sin spændende kombination af ømhed, farlighed og intelligens et anstrøg af klasse og raffinement, og Pécas kærtegner med sit kamera hendes velformede kurver i talrige indstillinger, der med deres varme, mættede farver og stilfulde lyssætninger indikerer, at dette er en film der skal kildre fantasien og kønsdriften mere end intelligensen og skarpsindigheden.


Billede: 7/10

I Am a Nymphomaniac er over 30 år gammel, men præsenteres i en overraskende flot kopi i formatet 1.59:1, der kun i mildt omfang hjemsøges af snavs og ridser. Sortniveauet er flot og farverne er generelt stærke og fyldige, men da der i perioder er brugt soft focus-filter for at opnå den tilstræbte, glansbilledlignende effekt, svækkes de en anelse, og det går følgelig også ud over detaljeringen, der ellers er ret acceptabel uden at være imponerende. Der blev ikke observeret nævneværdig pixelering eller andre komprimeringsfejl. Hvis så blot billedet var forberedt for 16:9 ...


Lyd: 5/10

Det forekommer uforståeligt, at flere selskaber udstyrer deres udgivelser med flere forskellige lydspor, når der så ikke samtidig er mulighed for at vælge undertekster ved valg af filmens originalsprog. Så med mindre man er kyndig i fransk, må man her se sig henvist til det engelskdubbede lydmix, der ganske vist har klar talegengivelse og god dybde, men som også er en kende for mørkt. I modsætning er det franske lydspor mere spinkelt, men til gengæld renere og detaljeringen noget bedre, så anbefalingen til puristerne lyder herfra: Se først filmen med engelsk synkronisering, og derefter med den franske originallyd.


Ekstra: 5/10

Mængden af supplerende materiale er en kende begrænset, men hvad der er, er ganske udmærket. Af størst interesse er dokumentarprogrammet I Am a Nymphomaniac - The Erotic Films of Max Pécas (23.16 min), hvor den ligefremme herre blandt andet fortæller om hvordan han havnede i instruktørstolen, sine filosofier omkring processen at lave film og hvordan man op igennem 70'erne var nødt til at gøre de erotiske udskejelser på det hvide lærred mere og mere dristige for at opfylde det hærdede publikums tiltagende krav. Dernæst følger så et herligt og underholdende tekstinterview af Tony Crawley med den charmerende skuespillerinde Sandra Julien og Max Pécas, nogle kortfattede, men informative biografier af Max Pécas, manuskriptforfatteren Claude Mulot, filmfotografen Robert Le Febvre, komponisten Derry Hall, skuespillerinderne Sandra Julien og Janine Reynaud, skuespillerne Michel Lemoine og Michel Vocoret, og til at runde af med nogle enkelte stills fra filmen.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse