 |
Etnisk charmeoffensiv på fire hjul
En romantisk komedie, uden Meg Ryan, Sandra Bullock, Jennifer Lopez eller i det mindste Hugh Grant i en gæsterolle? Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, man tror næppe sine egne øjne eller ører, men det er skam sandt. "Jump Tomorrow" er en gedigen lille humoristisk perle med fuldstændigt ukendte skuespillere i samtlige roller, og alene af den grund har den noget friskt og indbydende over sig. Men også historien, og især måden den er fortalt på, er overraskende anderledes. Det er en road-movie lavet med udsøgt sans for situationskomik og den lille skæve og pudsige detalje, og på trods af at den egentlig følger et velkendt spor hele vejen, så kan den næsten konstant ryste en lille drejning ud af ærmet, så man bliver taget på sengen.
George fra Nigeria ser påfaldende betænkelig ud. Og det er ikke fordi han skal til en rodbehandling eller et torskegilde, det er noget endnu værre. Han skal til bryllup om tre dage - sit eget, vel at mærke. Men grunden til hans nervøse miner skyldes nok snarere, at det er et arrangeret ægteskab, som hans emsige onkel har presset på for at få gennemført. Så den manglende kærlighed samt ditto entusiasme er måske årsagen til at han tager fejl af datoen og kommer en dag for sent til lufthavnen for at tage imod sin kommende kone. Her støder han så til gengæld ind i den hektiske charmør Gerard fra Frankrig, som lige har fået et nej fra kvinden, han troede han skulle giftes med. Efter en grådkvalt episode på herretoilettet tilbyder Gerard så at køre George til Niagara, hvor hans bryllup skal finde sted. Men det bliver med en lille afstikker eller to, for i lufthavnen fik George lige en flygtigt glimt af latinamerikanske Alicia, som i farten afleverede en lille invitation til en fest, "hvis han skulle have lyst." Der er amoriner i luften, hvilket livsnyderen Gerard ikke er sen til at opfange, så han sætter sig for at smede de to sammen, og det ser ikke ud til at bekymre ham synderligt, at Alicia skal rejse til Canada med sin britiske kæreste (og skolelærer) Nathan, en selverklæret verdensmand og ikke så lidt af en opkomling. George kommer dog efterhånden som tiden nærmer sig i tanker om sine forpligtelser over for familien og begynder at resignere, men Gerard kommer så med det samme råd, som han selv fik af George da han tidligere i dyb sorg stod og var ved at tage springet fra toppen af en bygning: "Jump tomorrow!"
Fire forskellige nationaliteter tørner sammen og det viser sig at være en boblende veloplagt konstellation, hvor både sød (og mindre sød) musik opstår. Men udover at "Jump Tomorrow" er en film der priser det frugtbare og livsbekræftende i mødet mellem forskellige kulturer, handler den i lige så høj grad om en mand, som er splittet mellem sin families traditioner og sine egne behov, og som helst vil gøre alle tilfredse. Men man skal leve sit eget liv, her og nu og ikke i morgen, for da kan det meget vel være for sent. Der spilles fra hjertet af alle medvirkende, og det er en fornøjelse at se Tunde Adebimpe's stivbenede, men tiltalende George blive mere og mere afslappet efter at lille Alicia (Natalia Verbeke) får gjort ham blød i knæene. Og man forstår ham glimrende, for hun er med sine store sydlandske øjne og sit brede solstrålesmil aldeles bedårende på en uforstilt og naturlig måde. Som Gerard er hyperaktive Hippolyte Girardot ophavsmand til flere af filmens bedste grin, men han får kamp til stregen af James Wilby, der som den indbildske akademiker Nathan ikke gør det svært for os publikum at vælge side. Det kan måske som en bagatel indvendes, at filmen har en tendens til at romantisere den franske og latinamerikanske livsstil som værende livsglad og lidenskabeligt musikalsk, men instruktøren Joel Hopkins' tilbagelænede og afslappede attitude gør at det virker oprigtigt og aldrig bliver overdrevent eller påtrængende. De skiftevis barokke optrin og intime, magiske øjeblikke sidder som perler på en snor, og med sin smittende optimistiske livsfilosofi, er det svært efter filmens sluttekster ikke at sidde med et smil på læben. Og bliv ikke overrasket over hvor svært det ligeledes er at fjerne armene omkring kæresten eller daten, som "Jump Tomorrow" selvfølgelig skal ses sammen med. 
Billede: 9/10
Stærke, klare farver, flotte kontraster og en eksemplarisk detaljerigdom er blandt de mest fremherskende karaktertræk ved denne meget tilfredsstillende overførsel. Selv de mørkere passager er velopløste, og det er kun på grund af pertentlighed at der også lige i farten skal gøres opmærksom på en smule snavs, der nu og da kan forekomme i billedet. På hvide baggrunde kan der desuden forekomme gryn, men ellers er billedet tip-top. Der blev ikke bemærket nogen komprimeringsfejl. Billedformatet er 1.78:1 og anamorfisk.
Lyd: 8/10
Det engelske lydspor i Dolby Digital 2.0-Surround er krystalklart, uden støj af nogen art og med en stram og velvoksen bas når musikken sætter ind. Bagkanalerne bliver ikke brugt til meget andet end rumklangseffekter, men det er også helt tilpas.
Ekstra: 2/10
Traileren for "Jump Tomorrow". That's it!
|
