Kuutamolla

8/10

Genre: Komedie/Drama

Hjertesuk med bid og glimt i øjet

For almindeligt interesserede kan det godt forekomme, at den eneste aktive instruktør i Finland hedder Aki Kaurismäki, idet hans film begår sig så godt internationalt. Men selvfølgelig er det ikke tilfældet. Der er skam andre, og den gode nyhed er, at der faktisk er nogle som er rigtigt habile, men man hører bare ikke noget om dem. Og det er en skam. En af dem hedder Aku Louhimies og han har lavet en film om kærlighed og venskab, "Kuutamolla" (eller "Lovers & Leavers", som er filmens internationale titel), en ferm pendant til den engelske "Bridget Jones' Dagbog", uden glasur, men med en mere fyldig smag. Og selv om den som helhed betragtet må opfattes som en feelgood-movie, så har den altså lige de ekstra ingredienser, som adskiller den fra det større flertal, nemlig ægte engagement og en modvilje mod at tage den letteste udvej. Og Minna Haapkylä i hovedrollen.

Rødhårede Iiris er lige fyldt 30 år, hvilket for nogle er problematisk nok i sig selv, men hvad værre er - hun er også single. Om dagen arbejder hun i en boghandel, men om aftenen hengiver hun sig til filmens magiske univers, enten i biografen eller hjemme foran den hårdt prøvede video i selskab med sit forvoksede krammedyr, som hun dog længes efter at skifte ud med en rigtig krammefyr. Og ikke bare hvem som helst, men en der vil "værdsætte hende som hun er". Hun kan se sandet rinde ud af timeglasset og er ganske desperat, så hun accepterer et par blind dates arrangeret af hendes frimodige og trofaste veninde Anna, hvis bedste råd til Iiris er "at gå efter pikken!" Taktikken ender med noget nær en katastrofe, og vores stakkels heltinde får sig et alvorligt knæk på selvtilliden og er på nippet til helt at opgive mænd, lige indtil Finlands version af Brad Pitt kommer valsende ind fra højre. Marko, som han hedder, kaster umiddelbart blikket på en måbende og overrasket Iiris, og kan samtidigt med matche hende på filmcitater. Kemien er ubestridig, der findes tilsyneladende alligevel en Mr. Right.

De flytter sammen og Iiris lyser med et op og får fornyet tro på tilværrelsen. Endelig ser det ud til at hun har fundet lykken, men heldet er ikke rigtigt med hende, så en dag falder bomben. Marko, som på dette tidspunkt har fået gang i sin karriere som filminstruktør, mener de er gledet fra hinanden, og det følgende brud bliver alt andet lige en meget kold dukkert for den følsomme Iiris. Men efter en længere helingsproces, tager hun en fast beslutning: Hun vil vinde Marko tilbage igen. Ja, kærlighed gør blind, og filmen sætter spørgsmålstegn ved, om "den perfekte partner" overhovedet eksisterer. Der findes altid en man passer sammen med, men de svarer kun sjældent til det man går og drømmer om. Og så er timingen altafgørende, hvilket bliver belyst i en sideløbende handling, hvor Iiris' blonde veninde Laura pludselig forlader sin mand, der efterfølgende søger trøst hos Iiris, som han altid har haft et hjerteligt venskab med. Følelsesmæssige dilemmaer opstår, og Iiris må efter megen modgang sande, at kærlighedens veje er uransagelige og ofte forbundet med megen smerte.

At bredt favnende komik og eftertænksomhed kan gå hånd i hånd er "Kuutamolla" et glimrende eksempel på. Den er fortalt med en uhøjtidelighed og forfriskende mangel på blufærdighed, som giver anledning til flere barokke situationer med et velkomment strejf af kras hverdagsrealisme (og hvor ofte får man ellers lejlighed til at se en hovedrolleindehaver bruge ren-luftspray efter et toiletbesøg?) Men lige som historien ofte har let til latter, så er alvoren aldrig længere væk end at tonen også lydefrit kan slå om på et øjeblik når det er påkrævet. Det rigt facetterede og vedkommende manuskript svigter ikke sine figurer og vælger derfor aldrig det flygtige grin på bekostning af troværdigheden. Og det kvitteres der for af et hold overbevisende og tiltalende skuespillere, hvor man i det turbulente og altdominerende centrum finder en sødmefuld og dybt charmerende Minna Haapkylä, der som Iiris leverer en energisk og totalt afvæbnende præstation af et format, man bygger store karrierer på. Og det kommer hun til at opleve, hvis der er nogen retfærdighed til.


Billede: 8/10

Overførslen er flot, for det meste skarp og kun en anelse grynet, og hudfarverne er gengivet meget naturtro i en lettere mat farveskala. Eftersom dette også er en ny film, er der som forventet heller ingen defekter i billedet, ligesom komprimeringsfejl også er fraværende. En lille indvending må være, at billedet godt kan forekomme en anelse mørkt. Men en behagelig oplevelse for øjnene. Formatet er 1.78:1 og anamorfisk (på omslaget angivet til 1.85:1).


Lyd: 8/10

"Kuutamolla" er hovedsageligt en dialogdrevet film, så lyden, der er i Dolby Digital 5.1, er primært henlagt til de forreste kanaler, men når musikken sætter ind, får det bagerste sæt højtalere lov til at bidrage med lidt rumlighed og subwooferen supplerer med en stram og veldefineret bas. Et homogent og behageligt lydspor.


Ekstra: 7/10

Det er her muligt at vælge engelske menuer, hvilket i sig selv er et plus. Men nu til ekstramaterialet, og der er en pæn mundfuld. 2 dokumentarprogrammer (et "Making Of" med interviews (m. eng. undertekster), og "Life Is A Puzzle" (u. undertekster), en slags videodagbog), filmografier over de 6 hovedrolleindehavere (på engelsk), teasertrailer, biograftrailer (m. eng. undertekster), 4 TV-reklamer, billedgalleri, musikvideo, 16 fraklippede scener (m. eng. undertekster), og til sidst et kommentarspor (på finsk uden undertekster).