Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

L'Appât (1995)
Frankrig
Spilletid: 112 min

Instruktør: Bertrand Tavernier
Skuespillere: Marie Gillain, Olivier Sitruk, Bruno Putzulu, Richard Berry, Philippe Duclos

Selskab: Universal
Region: 2 (PAL)
Billedformat: 1.80:1 (16:9)
Lyd:
DD 3.0 Surround: Fransk

Undertekster:
Engelsk
Fransk for hørehæmmede


Kan købes hos:

> Amazon.fr

L'Appât

8/10

L'Appât

Genre: Drama

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Blodig alvor

Det går ualmindeligt galt for de tre unge hovedpersoner i Bertrand Tavernier's sorte og urovækkende drama L'Appât (Lokkeduen). Alle kommer de til at erfare, at den korteste vej til hurtig formue også kan være den dyreste, og at der ikke eksisterer noget som "en simpel plan." Der er således tale om en både lødig, moralsk beretning, et bekymret billede på ungdommen af i dag og værdinormer i hastigt forfald, og projektet er heldigvis eksekveret uden den sensationstrang og fordømmelse, man kunne frygte (dog med et par enkelte stikninger til amerikansk mainstreamunderholdning.) At der så ligger en sand historie bag uhyrlighederne gør, at den i forvejen stærke anretning ikke glider ned uden en besk eftersmag.

Nathalie (Marie Gillain) bor i en lejlighed sammen med kæresten Eric (Olivier Sitruk) samt dennes kammerat Bruno (Bruno Putzulu). Hun er den eneste af de tre som tjener til føden, medens de andre tilsyneladende tilbringer hovedparten af deres tid plantet foran fjernsynet med amerikanske gangster- og splatterfilm. Fælles for dem alle er dog ønsket om at komme til penge og komme videre i tilværelsen. Eric især har en specifik drøm om at sælge cowboybukser i USA, men ambitionerne skal nødvendigvis understøttes af en startkapital i størrelsesordenen 10 millioner dollars. Og kan man ikke tjene pengene i en fart, må man så tage fra dem, der har mange, og her kommer Nathalie ind i billedet. I forbindelse med sit arbejde som model i en modebutik, kommer hun i kontakt med mange velhavende, ældre mænd, som altid er parate til en tur i byen, og dem har hun indekseret i en lille sort bog med navn og adresse. Hun skal så bogstaveligt talt få foden inden for døren hos disse playboys og sørge for, at der er fri passage for Eric og Bruno, som herefter vil tage over og presse ofrene til at afsløre, hvor de har deres pengeskabe. For sådan nogle har alle rigmænd, det har de jo set på film.

Hvad der er mest skræmmende i L'Appât, er ikke blot graden af naivitet hos de tre efterhånden mere og mere desperate individer, men i lige så høj grad, at de er helt almindelige og nydelige unge mennesker, men med belastede sociale baggrunde. I deres verdensbillede med svigtende og konkursramte forældre bliver ikoner fra popkulturen til rollemodeller, og hvor lille en forskel der derfra reelt er fra leg til blodig alvor, anskueliggøres med små og fint registrerede detaljer, og det er intet mindre end forstemmende med hvor stor selvfølgelighed forbrydelserne bliver begået. Det visualiseres bl.a. i en scene, hvor et offer skal aflives, og Natalie i et tilstødende lokale overdøver skrigene med popmusik. Tavernier har her klogeligt valgt at iscenesætte mordene koldt og nøgternt uden udpenslede, grafiske detaljer, for de er heller ikke nødvendige.

De særdeles talentfulde unge skuespillere har en gnistrende indbyrdes kemi og fremstiller deres figurer ærligt og ligefremt uden skrupler, så de fremstår som meget ægte og troværdige, hvorfor man ikke bare støder dem fra sig. Men selv om man ikke nødvendigvis tager disse personer til sig, gør det alligevel ondt når man efterfølgende prøver at forstå, hvordan det trods alt kunne gå så galt. For de er typer man ser på gaden hver dag, og på den måde bliver L'Appât pludselig uhyggeligt nærværende. Og alment vedkommende.


Billede: 8/10

L'Appât er en mørk film, ikke blot tematisk men også visuelt. Der er dog ingen grund til panik, for overførslen er utroligt flot, og generelt er detaljeringen forbilledlig det meste af tiden med gode kontraster mellem sort og hvidt. En stærk og naturtro farvegengivelse er en yderligere force, og så er filmen desuden totalt støvsuget for ridser og snavs. Billedet er præsenteret i formatet 1.80:1 og er anamorfisk.


Lyd: 7/10

Det franske lydspor i Dolby Digital 3.0-Surround er flot og klart uden støj af nogen art. Da dette primært er en dialogdreven film, er der ikke lagt i ovnen til et effektfyldt lydspor, men det der leveres er tilfredsstillende, og bassen er tilpas dynamisk når musikken sætter ind. Bagkanalerne bliver ikke brugt til meget andet end rumklangseffekter, men det er også helt tilpas.


Ekstra: -/-

Karakteren bortfalder, idet alt foregår på fransk og ikke er tekstet på engelsk. Ekstramaterialet tæller et kommentarspor af Bertrand Tavernier, et videointerview med de tre unge hovedrolleindehavere (30.32 min), traileren til L'Appât samt trailere til fire af de seks andre titler i Collection Tavernier, som denne film er en del af, filmografier for Tavernier og skuespillerne Marie Gillain, Olivier Sitruk, Bruno Putzulu og Richard Berry, og til sidst et billedgalleri.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse