Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

Le conseguenze dell'amore (2004)
Italien
Spilletid: 100 min

Instruktør: Paolo Sorrentino
Skuespillere: Toni Servillo, Olivia Magnani, Adriano Giannini, Raffaele Pisu, Angela Goodwin

Selskab: Medusa
Region: 2 (PAL)
Billedformat: 2.37:1 (16:9)
Lyd:
DD 5.1: Italiensk

Undertekster:
Italiensk f. hørehæmmede
Engelsk
Fransk


Kan købes hos:

> DVDLand


Officiel hjemmeside:

> Le Conseguenze Dell'Amore


Trailer:

> Quicktime (16.4 MB)
> Quicktime (9.8 MB)

Le Conseguenze Dell'Amore

9/10

Le Conseguenze Dell'Amore

Genre: Thriller / Drama

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Mennesket bag facaden

Mange af tidens thrillere virker som var de skræddersyet til kun at tilgodese det moderne, unge publikums tiltagende krav om 'fed' underholdning, både hvad angår form og indhold. Højt fortælletempo, smarte replikker, hurtige, trendy klipninger og masser af ydre dramatik er efterhånden dagens orden, men følgelig levnes der heller ikke altid meget plads til blot et mindstemål af engagement (som burde være en forudsætning for enhver god oplevelse), når handlingen med djævelens vold og magt bare skal drives over stok og sten. Denne type film mangler derfor ofte at få de allermindste detaljer i persontegningerne med, der kan løfte en historie fra mildt diverterende til følelsesmæssigt berigende.

Den beåndede, italienske Le Conseguenze Dell'Amore hører til sidstnævnte kategori og skulle derfor have et stort potentiale for at forføre et lydhørt, modent publikum med sin sikre fornemmelse for og åbenlyse kærlighed til filmmediet. Den er på ingen måde højtråbende, og tilsvarende forfalder den på intet tidspunkt til tomt effektjageri, men i stedet afvikler instruktøren Paolo Sorrentino sin historie i et henslængt og mageligt toneleje, der ikke bare er i overensstemmelse med indholdet, men som samtidigt accentuerer den indre spænding. Man kunne beskrive filmen som den gådefulde, tavse person i et større selskab, der sidder for sig selv gemt lidt væk i et hjørne, men som lige har den der udefinerlige, intense udstråling af klasse, der bare fanger blikket og ikke giver slip.

Et signalement, der nogenlunde passer på hovedpersonen Titta Di Girolamo (Toni Servillo), om end hans charme unægteligt kan være noget sværere at få øje på, indledningsvis. Han har de sidste 10 år boet på det samme schweiziske hotel og hver eftermiddag siddet på den samme hjørneplads i hotellets bar, hvorfra han med den obligatoriske cigaret i hånden sidder og betragter de tilstedeværende gæster, når han ikke lige løser kryds og tværs. Af og til spiller han også lidt kort med et aldrende, falleret ægtepar, hvor manden, der ikke indser hvor dårligt han snyder, uafladeligt taler om sin storhedstid på alverdens kasinoer, og som Titta, angiveligt af ren og skær indifferens, lader vinde hver gang.

Hver dag går således med de samme, stramme søvngængerrutiner og uden de store variationer, men han synes heller ikke at opsøge dem selv. Når han møder andre mennesker, sker det ikke på hans initiativ, og end ikke et uanmeldt besøg fra Tittas stedbror Valerio (Adriano Giannini) udløser den store gensynsglæde, snarere irritation og kold kynisme. Mest ondt gør det dog, når han den ene gang efter den anden afviser den unge, kvindelige bartender Sofia (uendeligt dejlige Olivia Magnani), der med en prisværdig stædighed og utrættelighed gennem et par år forgæves har forsøgt at fange denne distingverede, men konstant tilknappede og reserverede herres opmærksomhed. Er der da slet ingen ting, der kan flytte de stive øjenbryn på den mand?

Efterhånden som historien skrider frem og sløret gradvist løftes for flere uafklarede og mystiske forhold omkring Tittas person, finder vi dog ud af, at der måske nok er god fornuft i de dybe panderynker. Langsomt tegner der sig nemlig et billede af en mand, der uforskyldt er havnet i en situation så alvorlig, at han ikke en gang kan fortælle sagens rette sammenhæng til sin kone og børn, som samtidig ikke længere vil kendes ved ham, måske fordi de tror hans lange fravær skyldes ligegyldighed. Efter denne erkendelse spores der nu i Tittas apatiske udtryk en indre smerte, der bunder i ensomhed såvel som en længsel efter bekræftelse og nærhed. For hvordan kan han tillade sig at indvie nogen i den farlige verden, han færdes i?

En verden, der ganske vist sørger for at han kan opretholde en vis fashionabel livsstil med alt inkluderet, såvel som funklende BMW-slæde. Men det indebærer til gengæld, at han med jævne mellemrum skal levere en kuffert med penge til en schweizisk bank sammen med det ringbind, han gemmer i sit TV. Og idet han altid medbringer en pistol, kan vi nok regne ud, at han ikke er mellemmand for en naturfredningsforening. Så da en forretningsrejsende spørger til netop hans metier, er det selvfølgelig noget af en underdrivelse, da han lettere henkastet fyrer en indlysende løgn af med begrundelsen, at 'sandheden aldrig er særlig spændende.'

Det er dog Sofia, som han i hemmelighed har fanget forbudte blikke af i hotellets bar og fantaseret om på sit værelse, der bliver katalysator for det, som Titta selv kalder for 'sit livs måske farligste beslutning' - at bryde ud af sin glædesløse tilværelse, der i en overført betydning ikke er meget ulig en indespærring i et fængsel. Et nært, emotionelt venskab udvikler sig mellem de to, men timingen er uheldig, for næsten samtidig indtræffer nogle begivenheder, der kan få rigtigt alvorlige konsekvenser for Titta. Han er nødt til at træde i karakter og skride til handling, da det ikke blot handler om hans videre eksistens, men også om at genvinde sin selvrespekt samt tabte værdighed.

I grunden kunne denne film med sin handling, der er holdt inden for et begrænset, geografisk område, godt minde om et teaterstykke omsat til levende billeder. Men hvor teatret i sagens natur har sine naturlige, fysiske begrænsninger, byder Le Conseguenze Dell'Amore derimod på noget af det mest teknisk opfindsomme og flydende kameraarbejde, man kan forestille sig. Den ene mere betagende indstilling afløser den anden, små dagligdags foreteelser får et skær af poesi (scenen, hvor Titta lader sig falde bagover på sin seng, er så hypnotisk, at man næsten mister fodfæstet), og med den ofte mørke scenografi og dunkle lyssætning, er vi sågar heller ikke langt fra en stemning, der ikke bare dufter, men også smager af film-noir.

I centrum af denne smægtende elegance finder man så to formidable og uovertrufne skuespillerpræstationer med så fine nuanceringer, at kameraet ofte må helt tæt på ansigterne for at få det hele med. Man sidder med hjertet i halsen, da der bag Toni Servillos sløvende og utilnærmelige blik pludselig toner et sårbart, frygtsomt, og dog modigt menneske frem, men stadig med tilpas meget pokerfjæs, at man ikke på forhånd læser et par overraskelser undervejs i det listige plot. Og så viser Olivia Magnani (i sin første hovedrolle), at hun er en skuespillerinde der besidder ikke blot en fantastisk sensuel og erotisk udstråling, men i lige så høj grad både hjerne og hjerte. En attraktiv kombination, der her udnyttes til fulde, - Magnani er et talent, som andre, agtpågivende instruktører burde tage konsekvensen af og benytte i mange, fremtidige produktioner.

Paolo Sorrentino har med sin kun anden spillefilm skabt, hvad der forhåbentlig ikke går hen og bliver en enlig svale. Le Conseguenze Dell'Amore er på én gang et komplekst portræt af et på overfladen uinteressant men konfliktfyldt menneske, en bevægende og melankolsk meditation over kærlighed og venskab, og så sandelig også en iskold, formfuldendt thriller, der med jævne mellemrum tager sit publikum på sengen med uventede indfald af skarp, underdrejet humor. Det strømlinede soundtrack, der fermt underbygger filmens fortættede atmosfære, er desuden en ekstra bonus. Original, frydefuld og subtil underholdning fås ikke i en mere stilren indpakning. En stimulerende, æterisk nydelse - fra start til slut.


Billede: 10/10

Det ser ganske enkelt perfekt ud. Billedet, der er præsenteret i formatet 2.37:1 og forberedt for 16:9, byder på stærke, stabile farver samt præcise kontraster, og selv de allerfineste detaljer står knivskarpt, også i de mørke områder. Snavs og ridser er nærmest ikke-eksisterende, og ligeledes forholder det sig med komprimeringsfejl. Endnu en cremet og teknisk fejlfri overførsel fra italienske Medusa - som sædvanlig, fristes man til at sige.


Lyd: 9/10

Et lydspor skal kunne gengive stilhed og kraftudladninger lige overbevisende, og det kan det aktuelle italienske Dolby Digital 5.1-lydmix så sandelig. Kanalseperationen og detaljeringen i alle frontkanalerne er eksemplarisk og krystalklar, og selv om bagkanalerne primært bruges til rumklang og atmosfære, så kommer de med jævne mellemrum overraskende til live med lækre, retningsbestemte effekter. Desuden leverer subwooferen en varm og stram bas, der for alvor kommer til udtryk når musikken spiller.


Ekstra: -/-

Karakteren bortfalder, idet al ekstramaterialet er på italiensk og uden undertekster. Der er en alternativ indledning (2.30 min), dokumentarprogrammerne L'Uomo Con La Valigia (15.31 min), Le Conseguenze Dell'Amore - Un Commento Critico (3.22 min) og Le Affinità Misteriose (22.20 min). Desuden finder man 5 fraklippede scener, et videointerview med Olivia Magnani (9.14 min), filmens teaser-trailer (4.57 min) samt biograftrailer (1.58 min) og til sidst et billedgalleri lavet som videomontage (1.15 min).


©2005 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse