 |
Suveræn og klædelig fornyelse i Disney's orientalske eventyr
Selv om Disney-koncernen siden den fortryllende Den Lille Havfrue har redet på en konstant bølge af succes (økonomisk såvel som kunstnerisk), som toppede med referenceværket Skønheden og Udyret, så var det rutineprægede tæt ved årtusindeskiftet begyndt at kendetegne produktionerne. Medens historierne fungerede upåklageligt, var det nærmere figurdesignet som fremmanede fornemmelser af déjàvu, med indianerpigen Pocahontas som en af de få positive undtagelser. Men så kom overraskelsen med Mulan, hvor Disney ikke blot gik helt nye græsgange ved for første gang at bygge en historie over en original kinesisk legende, men som netop ved skiftet af geografi var tvunget til at skabe nye figurer med radikalt anderledes karaktertræk. Et tiltrængt og, skulle det vise sig, særdeles vellykket spring ud i noget anderledes eksotisk end de mere velkendte, vestlige eventyr.
Men eventyr bliver man så sandelig ikke snydt for i den medrivende og dramatiske historie om den klodsede pige Mulan, der den ene gang efter den anden uforsætligt bringer sin familie i forlegenhed. Først går det galt hos ægteskabsmægleren, hvilket efterlader den stakkels pige dybt fortvivlet med en følelse af utilstrækkelighed. Og det bliver ikke bedre da nyheden om, at hunnerne med den dæmoniske Shan-Yu i spidsen har invaderet Kina, når til deres landsby, og kejseren beordrer hver familie til at stille med én kampdygtig mand til den kinesiske hær. Da hun er eneste barn, er hendes svagelige far Fa Zhou, som hun elsker uforbeholdent, nødt til at melde sig, men da hun prøver at forhindre ham i det, formår hun nok en gang at bringe skam over familien. Mulan udtænker nu en dristig plan. For at skåne sin far, forklæder hun sig i en sen nattetime som mand, stikker af og melder sig ind i den kinesiske hær under den unge kaptajn Li Shang. Lykkes hendes plan, vil hun måske kunne genvinde sin families ære, men bliver hendes fupnummer opdaget, vil hun kunne miste livet.
Det er en noget mørkere tone end sædvanlig der anslås i denne orientalske fabel, særligt i portrættet af de djævelske hunnerkrigere, der i deres blodige spor ikke finder nåde over for selv små børn (smukt antydet via en efterladt dukke i en nedbrændt landsby med blodrød himmel). Traditionen tro er filmen dog ikke uden den for Disney obligatoriske og forløsende humor, og den leveres her i form af en række gæve soldaterkammerater samt ingen ringere end Eddie Murphy, som lægger stemme til den bitte, men rapkæftede drage Mushu, der hjælper Mulan på hendes færd. Og som det senere blev bekræftet i Shrek, er han altså bedst når man får ham i afmålte doser og ikke ser ham på skærmen, og hans præstation her er ikke til at stå for. Et prægtigt stykke arbejde, der aldrig overdøver de jævnlige bjergtagende optrin.
Ellers er simplicitet kodeordet for filmens visuelle udformning. Stregen er ren og enkel, men på trods af denne stringens, er billederne stadig rige på detaljer, og figurernes mimik er beundringsværdigt udtryksfuld med mange fine nuancer. Men der er også meget at sætte pris på i en række maleriske billedkompositioner: En kinesisk have holdt i poetiske forårsfarver, Den Himmelske Freds Plads, men især scenen hvor hunnerne kommer ridende i hobetal ned af de sneklædte bjerge til Jerry Goldsmith's inciterende og grandiose underlægningsmusik, overgår mange rigtige spillefilm i ren pragt og vælde. Men Mulan er i det hele taget en overdådig og helstøbt oplevelse, både rent teknisk og emotionelt, og den spinkle men handlekraftige piges kamp for at finde sig selv og sin plads i et traditionsbundent samfund, vil utvivlsomt indtage sin fortjente plads blandt Disneys største bedrifter. 
Billede: 9/10
Vi er meget tæt på det perfekte. Billedet står utroligt skarpt, farverne præsenteres rent og uden støj og kontrasterne er perfekt afstemt. Hvad enten der er tale om lyse eller mørke scener, går filmen aldrig i knæ og selv de allermindste detaljer undslipper ikke vores øjne. For nu at være en anelse pedantisk, så kan der her og der i baggrundene spottes lidt uro - men det er altså meget, meget lidt, og det er tvivlsomt, om de fleste overhovedet vil bemærke det. Formatet er 1.78:1 og forberedt til 16:9.
Lyd: 9/10
Det er et solidt engelsk Dolby Digital 5.1-lydspor med masser af fine, sprøde detaljer der er blevet mixet til denne prægtige film. Lydbilledet er meget åbent med god bevægelse mellem kanalerne, ikke bare i front, men så sandelig også i de aktive surroundhøjtalere, og subwooferen får så en ikke kælderdyb, men dejligt stram bas at arbejde med. På mange måder en majestætisk oplevelse.
Ekstra: 1/10
Intet!
|
