Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

Smala Sussie (2003)
Sverige
Spilletid: 97 min

Instruktør: Ulf Malmros
Skuespillere: Jonas Rimeika, Tuva Novotny, Björn Starrin, Kjell Bergqvist, Malin Morgan

Selskab: Sandrew Metronome
Region: 2 (PAL)
Billedformat: 1.88:1 (16:9)
Lyd:
DD 5.1: Svensk

Undertekster:
Svensk
Norsk
Dansk
Finsk
Engelsk


Kan købes hos:

> www.dvd.se


Officiel hjemmeside:

> Smala Sussie

Smala Sussie

9/10

Smala Sussie

Genre: Komedie

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Der er noget galt i Värmland

Det er svært at få hænderne ned igen. Begejstringen er total for en ny film fra vores svenske brødre, der bestemt ikke står tilbage for en af de bedste (og sjældne) rendyrkede sorte komedier fra vores egne danske breddegrader de seneste par år, nemlig De Grønne Slagtere. Og netop den overgås faktisk langt på flere punkter af Smala Sussie, som er titlen på vor nabolands seneste og yderst velkomne bidrag til genren, for den formår på imponerende vis at mønstre et kulørt persongalleri af rang samt flere opfindsomme og skøre indfald end en velassorteret spøg og skæmt-butik, ligesom de gnistrende, ørehængende og perfekt timede replikker står i kø i en mildest talt fantastisk og konstant overraskende historie om store drømme, grådighed, løgne og det der er værre. Den kan næppe kaldes troværdig, men med sin smittende fortælleglæde og ukuelige charme får den trukket gevaldigt i smilehullerne og rammer os på det ømmeste punkt lige midt i latterkrampen. Det kan meget vel være en af de mest vellykkede komedier vi kommer til at se – ikke bare i år, men et langt stykke ud i fremtiden.

Humorens karakter anslås perfekt i de indledende scener. Vi befinder os i en lille flække langt fra storbycivilisationen, hvor de nye film først når frem til den lokale biograf efter de allerede er udkommet på video og DVD. Og det er en mislykket biograftur, som får bægeret til at flyde over for Erik (Jonas Rimeika). Billedet forsvinder pludselig under Pulp Fiction, operatøren kommer ind i salen og må med stor beklagelse forklare, at den sidste spole aldrig er ankommet, hvorefter han fra scenen ringer til leverandøren for gennem ham at kunne formidle slutningen til publikum. De primitive forhold er ikke forenelige med Eriks ambitioner, så han efterlader lillesøsteren Slanke Sussie (Tuva Novotny) og rejser til Stockholm for at starte sit eget uafhængige og succesfulde bogforlag, hvor han får publiceret én bog. Som han selv har skrevet. Og her er det den egentlige intrige starter. En dag hvor Erik har fået ubehageligt besøg af kongens foged, modtager han en opringning fra sin lillesøsters rødhårede veninde Sandra (Malin Morgan) (som nu har fået håret farvet sort), om at Sussie har været forsvundet i en uge og ingen ved hvor hun er. Hvad nu?

Erik tager naturligvis fluks tilbage til sin hjemby Värmland, og selv om alt på overfladen ser tilforladeligt ud, erfarer han hurtigt, at ikke alt er som det burde være. Der er ikke rigtigt nogen af dem der har haft kontakt med Sussie der kan fortælle noget af relevans, og det virker nærmest som om de dækker over et eller andet. Inden ret længe sætter desperationen ind hos en mere og mere rådvild Erik, og man forstår ham godt når man ser på nogle af de eksistenser, han må forlade sig på. Hans mor er hærdet alkoholiker og går mere op i julenisser og brunkager end verdenen omkring hende. Billy (Kjell Bergqvist), byens eneste politimand, som er tvangsforflyttet fra Stockholm, bedriver ikke meget andet end at sidde og ærgre sig over sin situation medens han lytter til musik i sine hovedtelefoner – når han ikke lige afspadserer. Og så må man ikke glemme Eriks gamle barndomsven, den konstant skæve og inkarnerede filmfanatiker Pølse (Björn Starrin), som optager pornofilm med sig selv og Billys kone og leder efter skjulte budskaber i en baglæns kopi af Kubricks A Clockwork Orange. Ud af de vildt divergerende oplysninger som Erik får, kan man dog udlede én ting: Slanke Sussie, tidligere vinder af den lokale Miss Motor-konkurrence, har været rodet ud i noget rigtigt snavs og er ikke så uskyldsren og bundpålidelig, som hendes bror hidtil har været forledt til at tro.

Filmen er fikst og stilfuldt fortalt á la The Usual Suspects, hvor hovedpersonen Erik sidder og redegør for de absurde begivenheder (der vises i flashback-sekvenser) over for en mand, hvis rolle først træder frem efter længere tids forløb. Flere episoder gengives fra forskellige synsvinkler og den spegede, uforudsigelige handling bibeholder derfor sin gådefuldhed omkring Sussies mystiske skæbne lige indtil sidste akt, hvor alle de mange små og raffinerede detaljer går op i en frydefuld enhed. Et af Ulf Malmros helt store og altafgørende clous er dog, at han hellere lader sine aktører spille deres roller tilbagelænet og behersket snarere end hysterisk og overgearet, hvorved det groteske i de mange vanvittige optrin kommer til at fremstå endnu mere bindegalt og hysterisk morsomt. Og det er svært ikke at holde af de mange træfsikre præstationer (specielt fra Tuva Novotny (Midsommer), Kjell Bergqvist og Björn Starrin), fordi de er kærlige parodier på typer man kan genkende. Med sine talrige referencer til andre film henvender Smala Sussie sig i høj grad til hårdkogte fanatikere, men når løjerne blandt meget andet tilligemed kan tilbyde en nøgen mand på flugt i et supermarked, et par kitschede dansenumre samt et samleje midt på en trafikeret gade, så burde alle smagsgrupper være dækket. Det er helt vidunderligt – tak til Sverige.


Billede: 9/10

For langt størstedelen er der tale om en fremragende overførsel. Det uhyggeligt skarpe billede er (så godt som) helt uden snavs og ridser, farverne er rene og behageligt fyldige og kontrasterne perfekt afstemt, så detaljerigdommen er helt i top, selv om der i nogle mørkere passager forekommer gryn. Enkelte sekvenser indeholder korte tilfælde af pixelering, af og til ved sceneskift men især i baggrundene. Dog er det højst tvivlsomt om nogle af disse småskavanker overhovedet vil blive bemærket på langt de fleste almindelige fjernsyn. Ellers er der intet at indvende mod en overordentlig fornem præsentation. Billedet er i formatet 1.88:1 og er forberedt til 16:9.


Lyd: 9/10

Den sprælske handling komplementeres af en lige så levende lydside. Det svenske Dolby Digital 5.1-mix er uden støj eller sus, talegengivelsen er meget tilfredsstillende, og selv om en pæn del af lydaktiviteten er henlagt til fronthøjtalerne, så overraskes man ofte af rene og velplacerede effekter bagfra. Det ofte hårdtslående soundtrack sørger yderligere for at fylde hjemmebiografen med masser af rumklang, såvel som at forsyne subwooferen med en sund portion lavfrekvente signaler, der med garanti nok skal gøre ens naboer opmærksomme på at man er hjemme.


Ekstra: 8/10

Det er ikke uden skam i stemmen at denne anmelder må krybe til korset og indrømme, at svenskkundskaberne (når det kommer til taleforståelse) lader noget tilbage at ønske, men på trods af denne karakterbrist forekommer det rigtigt at tildele en ganske pæn karakter til de rundhåndede supplementer på denne DVD, selv om de er på svensk uden undertekster. Der er to kommentarspor - et med instruktøren Ulf Malmros og et andet med de to skuespillere Tuva Novotny og Björn Starrin, der også her har en herlig kemi. Desuden er der et 'Bag Kameraet'-program (14.19 min), der viser interviews med alle de primære skuespillere samt instruktøren, en enkelt scene er taget ud og viser overgangen fra storyboard til film (55 sek), der er korte biografier af alle de primære skuespillere, instruktøren samt producenten Christer Nilson, et galleri med billeder fra filmen og bag kameraet, to biograftrailere (på henholdsvis 1.01 og 1.41 min), en musikvideo (2.58 min), sjove fraklip (4.29 min), fraklip (0.38 min), slettede scener (15.15 min), hvor især et dansenummer med Björn Starrin skiller sig herligt ud, og til allersidst kan man se omslaget på Pølses videofilm "Pölsa" nr. 1.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse