 |
Larmende effektivt asiatisk gys
Efterhånden ser det ud til, at det kan være en rigtig god ide at vende blikket mod østen, hvis det er man nu engang skulle få trang til at lufte gåsehuden. Det er naturligvis gysergenren, der hentydes til, en genre, som storleverandørerne fra USA gennem de seneste par årtier har behandlet med så lidt respekt, at man med rette er begyndt at kunne tillade sig ikke at vente nogen landvindinger fra den breddegrad. Helt anderledes står det til i den asiatiske verdensregion, hvor især Japan synes at have markeret sig kraftigt som det land, der skulle gå forrest og vise vejen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at nogle af de andre nationer ikke med jævne mellemrum kan hive en kanin op af hatten, hvilket de to thailandske instruktørbrødre Oxide Pang Chun og Danny Pang, som mere iørefaldende kalder sig ”The Pang Brothers”, her har praktiseret med held.
Mun, en ung kvinde i tyverne, som mistede synet i en alder af bare to år, står til at skulle velsignes med synets gave via en forestående øjenoperation. Den forløber planmæssigt, dog kan hun umiddelbart i tiden efter ikke fokusere klart, og må derfor blive på hospitalet endnu et par dage. En nat vågner hun så op og ser en ældre patient begive sig væk ledsaget af en mørk skikkelse (en scene, som bliver hængende hos tilskueren længe efter), og da hun næste morgen forhører sig om denne hændelse, mødes hun med den uforståelige konstatering, at dette umuligt kan have fundet sted, idet vedkommende var afgået ved døden netop på det omtalte tidspunkt. Mun bliver udskrevet, men flere lignende episoder begynder at indfinde sig, for eksempel begynder hendes lejlighed tillige med i perioder at ændre sig for øjnene af hende, og snart står det helt klart for hende, at hun er i besiddelse af ekstraordinære evner. Efterhånden som den stakkels piges syner antager en stadigt mere truende karakter, begynder hun at gå op i limningen, så bedre bliver det ikke, da hun heller ikke kan få nogen til at tro på hendes oplevelser. Afmagten og desperationen træder tydeligt frem i Angelica Lee’s engleansigt, og hun leverer en yndefuld og troværdig præstation som den plagede Mun, der hver morgen med gru kan se frem til endnu et levende mareridt, der tilsyneladende er uden ende. En venligtsindet læge bliver dog efterhånden grebet om hjertet og træder frem, for måske kan han i kraft af sin profession hjælpe med at fremskaffe fortrolige oplysninger, der kan kaste lys over Mun’s usædvanlige og smertefulde tilstand.
Det er ikke helt forkert at bemærke, at ovennævnte forløb har flere lighedstræk med den tematisk beslægtede ”Den 6. Sans”. Folk med oversanselige evner, som at kunne se ting ingen andre kan se, er næppe en nyskabelse indenfor genren, og det er da heller ikke i denne afdeling at ”The Eye” scorer sine points. Men hvad den mangler i originalitet, rådes der til gengæld bod på med en sikker og formfuldendt fortællestil, der er yderst velfungerende og eksekveret med netop den form for æstetik og teknisk snilde, som de to Pang-brødre beviste at de mestrede noget så eftertrykkeligt med deres kinetiske og opsigtsvækkende actiondrama ”Bangkok Dangerous”. En aggressiv lydside og hektisk klipning er ikke altid fordrende for uhyggen, men i ”The Eye” lykkedes det forunderligt nok med stor succes, via disse virkemidler, at servere en række isnende og perfekt timede sekvenser i filmens første to tredjedele. Desværre formår instruktørerne ikke at tøjle deres begejstring for storstilet iscenesættelse, og filmen munder ud i et sandt pyroteknisk inferno, som bestemt er imponerende, men det hører ikke rigtigt hjemme i denne film. Det er som om tonen brydes en anelse, for indtil da har filmen ellers holdt en fin balance mellem det stilfærdigt poetiske og det mere bastant og pågående uhyggelige. Dog giver det mening set i forhold til hvad der er gået forud og i den henseende, at historien på denne måde rundes af med hvad man kan kalde skæbnens ironi. Denne lille indvending kan dog på ingen måde overskygge de mange positive elementer i en film, som ligger længder foran dens amerikanske artsfæller. De to instruktørbrødre holder allerede med bare ganske få film på deres CV et meget højt niveau, så hvis de formår at holde standarden i fremtidige produktioner, er der meget at se frem til. 
Billede: 6/10
En lidt blandet fornøjelse. Billedet, som er i formatet 1.79:1 og ikke forberedt til 16:9, står sådan set flot og skarpt det meste af tiden, med ekstremt flotte farver og et godt dybdeforhold. Dog virker det som om, at der er skruet en anelse op for kontrasten, hvorfor den hvide farve til tider næsten skærer i øjnene, og i visse perioder, specielt i de mere mørke, er detaljerne ikke så tydeligt defineret. Men det er på intet tidspunkt noget problem at se hvad der foregår. Snavs og ridser er der også pænt af, men det distraherer på ingen måde fra filmoplevelsen, og hen imod slutningen bemærker man også, at det har aftaget mærkbart.
Lyd: 7/10
Der er på denne film mulighed for at vælge DTS-surround, så det blev valgt som testlydspor. Det er på ingen måde særligt prangende. Der er ikke nogen nævneværdige retningsbestemte lydeffekter i bagkanalerne, der mest bruges til efterklang og atmosfære, og selv om bassen generelt er tilpas stram, er der visse sekvenser, hvor man godt kunne tænke sig, at den gik noget dybere. Når det så er sagt, så er der i bund og grund tale om et homogent og atmosfæreladet lydspor, som med garanti nok skal give flere sug i mellemgulvet, når det er påkrævet. Og det er jo godt nok.
Ekstra: 1/10
Indlysende nok er dette ikke en udgivelse man skal købe på grund af ekstramaterialet, da der kun er trailere, hvoraf ingen af dem er fra denne film.
|
