Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

Twentynine Palms (2003)
Frankrig / Tyskland / USA
Spilletid: 114 min

Instruktør: Bruno Dumont
Skuespillere: Yekaterina Golubeva, David Wissak

Selskab: blaq out
Region: 2 (PAL)
Billedformat: 2.32:1 (16:9)
Lyd:
DD 2.0 Surr: Fransk

Undertekster:
Engelsk
Fransk


Kan købes hos:

> Amazon.fr


Officiel hjemmeside:

> Twentynine Palms

Twentynine Palms

7/10

Twentynine Palms

Genre: Psykologisk thriller

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

Skræmmende tomhed

Man går på en tom gade i de sene nattetimer, men pludselig føler man at der er nogen som forfølger eller overvåger én på afstand. Ligeledes kan man i en given situation have en overvældende stærk fornemmelse af, at et eller andet, det være sig enten godt eller skidt, med stor sikkerhed er på vej til at ske, uden at man i nogen af disse tilfælde kan give en logisk forklaring på hvorfor. Fænomenet, kald det intuition eller, måske mere populært, den 6. sans, er alment kendt og kan i en filmisk sammenhæng være en magt- og effektfuld faktor, hvis den pågældende instruktør har sans for at prikke til dette dybereliggende instinkt. For man skal bestemt ikke undervurdere den menneskelige fantasi når det kommer til imaginære skrækscenarier, og de ligger konstant og ulmer under overfladen i instruktøren Bruno Dumont’s seneste kreation Twentynine Palms, der effektivt og kompromisløst forstår at give solid næring til den irrationelle frygt, der i enden måske ikke er så ubegrundet endda. Er man bekendt med Dumont’s mangel på fine fornemmelser og hans foregående L’Humanité, bør man have en ide om hvad der venter én her.

Det starter dog ganske fredsommeligt. Et ungt par, David (David Wissak) og Katia (Yekaterina Golubeva) er på tur i deres firhjulstrækker i et stort, øde bjergområde i USA uden for en by kaldet Twentynine Palms, angiveligt for at finde egnede lokaliteter til naturbilleder. I deres søgen kører de fra sted til sted, holder ind ved moteller, spiser, slapper af og boller når og hvor de kan komme til det. Men ser man bort fra disse foreteelser, så sker der ret beset ikke en snus, - de kører en daglig rutine, som blot ser ud til at skulle gentages ud i det uendelige og monotonien sniger sig efter kort tid ind. Hver enkelt scene er henholdende og trukket til det yderste, den i forvejen sparsomme dialog er hele tiden holdt på et absolut minimum, og det eneste der holder den totale stilhed for døren, er elementer som bilmotorens brummen og vindens susen. Betagende er det dog, da det unge par begiver sig nøgne op på en klippe for at nyde solens stråler og falder i et med sceneriet. Tomheden vendes imidlertid gradvist til noget ildevarslende, for den ensformige rytme bliver efter en rum tid så øredøvende, udtalt og grænsende til det surrealistiske, at man begynder at grue for de små variationer, som man instinktivt ved vil indfinde sig.

Omgivelserne har en central og afgørende rolle. Den barske, golde natur, de store, åbne vidder er på én gang åndeløst smukke og bjergtagende, men også frygtindgydende og klaustrofobiske. I den henseende afspejler de på den ene side både den varme og kulde der eksisterer mellem David og Katia, samtidigt med at de påvirker og forstærker parrets støt stigende afmagt og anspændthed. Helt fra filmens start fornemmer man nogle knaster i deres forhold, først blot som lette krusninger på overfladen, men de træder efterhånden tydeligere frem via deres mere og mere håndfaste konfrontationer. Dog mest konsekvent i de hyppigt forekommende og eksplicitte, men aldeles uerotiske sexscener, der går fra det klodsede og akavede til det aggressive og brutale – mere smertefulde end opstemmende. Tilsyneladende bliver samlejerne det eneste der knytter hovedpersonerne til hinanden, men selv om de rent fysisk er sammen, vokser den følelsesmæssige afstand sig større og større. Og med diskrete men virkningsfulde midler, som de stadigt mere ufremkommelige veje, en bil der af flere omgange hurtigt dukker op for pludselig at forsvinde igen, samt en bizar episode med en trebenet hund, indvarsles der en iskold og mareridtsagtig kulmination på David og Katia’s gensidige, tiltagende fremmedgørelse, der er umulig at forudse og ikke kan anbefales for de sarte.

Dumont er som sin landsmand Caspar Noe (Irreversible) ikke en mand der lefler for sit publikum, men snarere en Rasmus Modsat, en bevidst kunstnerisk anarkist, der laver sine egne regler og gør alt det der i det bredere publikums øjne er ’helt forkert.’ Twentynine Palms har for eksempel ingen konventionel handling, ingen udvendig spænding, og så sørger den konstant for, at man som beskuer aldrig kommer ind bag filmens figurer. Vi ved ikke noget om deres baggrund eller mulige årsag til deres problemer, deres spartanske samtaler virker ofte indforståede og løsrevne fra en kontekst, og når man så tager med i betragtning at de ofte taler to forskellige sprog og ikke en gang altid selv forstår hinanden, så kan man tale om en alvorlig kløft. Men denne sproglige barriere er blot med til at accentuere distancen mellem David og Katia i fortællingen om et parforhold i opløsning, og selv om Dumont’s vision er kold og abstrakt og vel nok mere en stiløvelse og en sindstilstand end en regulær film, så er den et sjældent eksempel på psykologisk horror og et tiltrængt alternativ til de mere fysisk betonede og effektjagende af slagsen. Og der er brug for filmfolk som ikke er bange for at gå nye veje og udfordre publikum, selv om resultatet, som i dette tilfælde, godt kan være rigtigt ubehageligt.


Billede: 9/10

Twentynine Palms er ikke nogen kulørt film, hverken indholdsmæssigt eller rent visuelt, men farverne gengives ikke desto mindre meget naturtro på denne usædvanligt flotte overførsel. Kontrasterne er perfekt afstemt og der er masser af fine detaljer at spotte i det velopløste og skarpe billede, og det er hvad enten der er tale om mørke eller lyse scener. Der er hverken ridser eller urenheder at spore, lige som der heller ikke blev observeret komprimeringsfejl. Filmen præsenteres i formatet 2.32:1 og er forberedt for 16:9.


Lyd: 6/10

Subtilitet er kodeordet for det franske 2.0 surround-lydspor, der er uden støj (kun lidt svag susen i enkelte tilfælde), og som primært udmærker sig ved en klar og tydelig talegengivelse. Det meste af lyden er koncentreret omkring centerkanalen, men der er dog retningsbestemte effekter i de to andre frontkanaler, medens baghøjtalerne i mildt, men tilfredsstillende omfang bidrager med atmosfære. I den henseende er bassen ganske rumlig, men ikke voldsomt dyb når den skal gengive motorlyd fra biler og lastvogne. Her savnes der lidt mere punch, som f.eks. et Dolby Digital 5.1-lydmix kunne have leveret det.


Ekstra: 8/10

Denne DVD byder på en fremragende Making of-dokumentar (34.16 min), der viser hvor hårdt, krævende og ofte ydmygende det kan være at arbejde som skuespiller. Særligt for en instruktør som Bruno Dumont, der i dette program fremtræder som en målbevidst, men også meget kompromisløs instruktør, der ikke er bange for at presse sine aktører til det yderste og få dem til at overskride personlige grænser. Vi får lov til at komme meget tæt på, ikke bare i nogle af de mange interviews med skuespilleren David Wissak og Dumont, men særligt i nogle optagelser bag kulisserne, bl.a. da Dumont og Wissak rager uklar med hinanden og da Yekaterina Golubeva under indspilningen af en eksplicit scene kommer til at sparke en stuntmand rigtigt i hovedet (man kan faktisk også høre smældet). Der er desværre ikke interviews med Golubeva i denne exceptionelle dokumentar. Desuden er der et informativt videointerview (21.30 min) med filmens producent, der meget velartikuleret bl.a. fortæller om hvordan det er at arbejde med en instruktør så ukonventionel som Dumont, samt mere specifikt om selve optagelserne til Twentynine Palms og de problemer der opstod undervejs (læg mærke til hvor diplomatisk han får formuleret, at Golubeva, præcis som instruktøren selv, var meget temperementsfuld). Til at runde af med er der et billedgalleri med forskellige plakater til filmens lancering, og så den originale trailer.

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse