Home

NavigatorSend os en mailOversigt over anmeldelserDownload anmeldelsen i Word formatRetur til forsiden

Specifikationer:

Zombie (1979)
Italien
Spilletid: 91 min

Instruktør: Lucio Fulci
Skuespillere: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson, Al Cliver, Olga Karlatos

Selskab: Anchor Bay
Region: Alle (NTSC)
Billedformat: 2.35:1 (4:3)
Lyd:
DD 5.1 : Engelsk
DD 2.0 Surr: Engelsk

Undertekster:
Ingen


Kan købes hos:

> Laserdisken

Zombie

6/10

Zombie

Genre: Horror

Film
Billede Lyd Ekstra Screenshots
Information

"Zombie" leverer varen råt for usødet

I 1968 havde George A. Romero næppe forestillet sig hvilken indflydelse den independent-film han var i færd med at dreje ville have på filmhistorien. Der hentydes naturligvis til Night of the Living Dead, et gedigent skræmmende værk skudt i dokumentarisk sort/hvid, der med sin uforfalskede low budget-realisme og de (dengang) voldsomme make-up-effekter kom til at sætte standarden for zombiegenren, en standard som Romero for alvor cementerede i 1978 med den endnu bedre opfølger Dawn of the Dead. Oven på sådanne succeser følger altid myriader af billige, visionsløse kloner, der prøver at ride med på bølgen, men som oftest havner i forglemmelsens sorte hul. Enkelte bidrag skiller sig dog ud, og én af dem er italienske Lucio Fulci's grotesk frydefulde dommedagsvision, der kort og godt hedder Zombie. En film, der modsat Romero's Dawn ... er helt og aldeles blottet for sociale kommentarer om det moderne samfund, og skulle man gøre en anstrengelse for at lede med lup efter eksistentielle overvejelser, vil de være omtrent så dybe som flade tallerkener.

For her skal der bare smækkes nogle levende døde op på lærredet, de skal bide ordentlige kødlunser af en håndfuld mindre velvillige ofre og så skal blodet pumpe i vellystige kaskader fra de blottede arterier som uudtømmelige oliekilder. Det er ren skæg og ballade - for indviede vel at mærke, for det er ikke Tom & Jerry bare med mennesker, men slet og ret en apokalyptisk splatterfest à la Fulci, manden der ikke helt uden grund har fået kælenavnet 'Blodets Bedstefar.' I en scene lader han for eksempel en kæmpe træsplint perforere en kvindes øjenæble ganske langsomt, og det vises i saftige, utilslørede nærbilleder. Lige som mange andre af filmens voldsomme konfrontationer, der for en stor del er henlagt til en frodig Caribisk ø. Her er filmens hovedperson Anne Bowles (Tisa Farrow, lillesøster til den mere berømte Mia) taget ud for at lede efter sin forskerfar, efter hans tilsyneladende ubemandede skib (i en forrygende indledning) drev ind i New York's havneområde, og til et par betjentes store overraskelse husede en kleppert af en sulten zombie. Anne ledsages af journalisten Peter West (Ian McCulloch), der fandt frem til hendes fars sidst kendte opholdssted, og sammen med dykkerparret Susan og Brian (Auretta Gay og Al Cliver) løber de ind i Dr. David Menard (Richard Johnson fra The Haunting), der eksperimenterer med zombier, alt imedens flere og flere af slagsen rejser sig fra deres grave og kredser sig ind på vores hovedpersoner.

Salig Lucio Fulci var ikke særligt god til at skrive sammenhængende eller blot tilnærmelsesvis plausible historier, meget bedre var det heller ikke med hans figurer, der i vid udstrækning enten var karikerede, underspillede eller vandrede rundt som uudgrundelige spørgsmålstegn, og i særligt uheldige tilfælde gav dialogerne mindre mening end en isglat motorvej nytårsaften. Men selv om det langt fra er så galt i Zombie, er vi stadig så fjert fra landsmænd som de Sica og Visconti som muligt er. Men præcis hvad var det Fulci kunne, som andre før og efter ham har forsøgt sig ud i og fejlet miserabelt med? Mere end noget andet var han en visuelt orienteret instruktør med en udsøgt stilsans, - en mand, der tænkte i situationer og stemninger og hans historier var som regel kun et nødtørftigt afsæt for på særdeles professionel vis at få omsat sine meget sorte tanker til grumt æstetiske billeder. Og drister man sig ud i hans mørke universer kan man være forvisset om, at man belønnes med film der er usædvanligt lækre at se på, med enkeltscener så teknisk avancerede og velfundere, at de mere end kompenserer for den manglende logik og efterlader tilskueren i dyb fascination. Således indeholder Zombie en surrealistisk og spektakulær undervandstvekamp mellem en levende død og en haj, som garanteret ingen har set mage til før.

Men man skal samtidig også altid være forberedt på, at Fulci var blandt de instruktører der forstod horrorfilmens sande potentiale og aldrig var bange for at gå planken ud. Det gør han også her, og selv om han glimtvis demonstrerer at han tilmed ejer et lunt glimt i øjet, går det aldrig ud over det gennemgående traumatiske sortsyn, der altid hænger som tætte, mørke skyer over hans bedste værker og gør dem så unikke og uforglemmelige. Men Zombie udmærker sig ligeledes på et andet afgørende punkt, for hvor man i talrige andre beslægtede film holdt sig til grøn eller blå ansigtsmake-up, ligner Fulci's levende døde rent faktisk rådne lig som man kunne forestille sig de så ud hvis de havde ligget i jorden i meget lang tid, med laset tøj, krakeleret hud og orme i de dybe øjenhuler. Man tror på dem og glemmer derfor ofte, hvordan handlingen kom fra det ene sted til det andet. Lidt lige som i en drøm hvor enkelthederne er uklare, og man bagefter kun husker de allermest pirrende eller skræmmende indtryk. Og når man undervejs er blevet trakteret med smukke omgivelser, bare kvinder og markante optrin tilsat røde kropsvæsker, så kan man vel ikke forlange meget mere af en mareridtsvision, kan man vel?


Billede: 5/10

Overvejende er Zombie's overførsel ganske acceptabel. Der er ikke de store problemer med snavs og ridser og farvegengivelsen er generelt meget stærk, men selv om mængden af detaljer er rimeligt tilfredsstillende, på trods af et let grynet billede og en passage hen imod slutningen, hvor uskarpheden er markant, så går der noget tabt ved at hele filmen forekommer en tak eller to for mørk. Somme tider får den sorte farve en let rød eller blålig nuance, og i nogle af de lysere passager er det ikke svært at se, at billedet er komprimeret. Den største ærgrelse er dog, at billedet ikke er anamorfisk, hvilket havde givet en højere og finere opløsning og muligvis en lidt højere karakter. Ingenlunde en katastrofe, men alligevel en forspildt chance. Formatet er 2.35:1.


Lyd: 7/10

Der er en pudsig uoverensstemmelse mellem de forskellige lydelementer på det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-spor. Lyden i frontkanalerne fremstår en anelse mørk og under forteksterne bemærkes der lidt knas i musikken, medens effekterne i surroundkanalerne går rent og klart igennem med god retningsbestemmelse - bølgeskvulpene i filmens start skal nok få en til at dreje hovedet et par gange. Hvad angår filmens dialog er der ingen grund til bekymring, for på trods at et ønske om en lidt bedre definering, er der aldrig tale om forståelsesproblemer. Lavfrekvenserne er gennemgående sat på lavt blus, uden dog på noget tidspunkt at være fraværende, og bunden er således en anelse blød, men stram og behagelig.


Ekstra: 4/10

På ekstramaterialet finder man et audiokommentarspor med skuespilleren Ian McCulloch og Jason J. Slater, der er redaktør på bladet 'Diabolik Magazine.' Der bliver snakket lidt løst og fast om hvordan det var at filme med Lucio Fulci og i enkelte tilfælde bliver der rettet direkte bemærkninger mod specifikke scener, men alt for ofte bliver der vævet lidt rigeligt i anekdoterne omkring de indbyrdes forhold mellem skuespillerne og hvem der har arbejdet sammen med hvem på hvilke projekter. Tillige med forekommer der ofte lange talepauser, der ganske kort afbrydes med indfald som 'I love this scene' eller 'This scene gets me every time.' Ikke videre interessant. Derud over finder man filmens biograftrailer, 2 radioreklamer og 4 TV-reklamer, - nogle meget tidstypiske og ret underholdende indslag, der alle er overdrevent dramatiske, især traileren, hvor der til sidst bekendtgøres, at publikummer der indløser billet til denne film, på anmodning kan få udleveret brækposer!

©2003 Verdensfilm / designfaktor.dk | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse